Når det vi har lært som børn spænder ben for vores evne til at give og modtage kærlighed.
Skam sikrer vores overlevelse
Når vi har erfaringer med følelsesmæssige svigt som børn, lærer vi helt fra starten at forbinde vores egne behov med skam, skuffelse og forkerthed.
Skammen lærte os dengang at det at spontant at give udtryk for vores følelser og behov ikke var en sikker vej at gå.
Som børn er vi programmerede til at sikre vores egen overlevelse ved at tilpasse os det, vi mærker vores forældre har brug for. Helt instinktivt vil vi ofre os selv for at redde dem, som skal passe på os.
Skammen sikrede vores eksistens ved at alarmere os i retning af at undgå at mærke de følelser, som vores forældre ikke kunne bære.
Men som voksne, bliver skammen ødelæggende for os, fordi den afholder os fra at række ud efter eller give os selv det, vi har brug for. Hver gang vi kommer i kontakt med de følelser og behov, der ikke var plads til i vores opvækst, vil skammen arbejde hårdt for at undgå dem eller få dem væk igen.
Skammen passer nu ikke længere på os – den saboterer rent faktisk vores mulighed for at trives og fungere i voksenlivet.
Skammen kaldes toksisk, når den forhindrer os i at varetage vores psykiske og fysiske velbefindende.
Skam og selvomsorgssvigt
Når vi er fanget op af toksisk skam udøver vi en form for selvomsorgssvigt.
Vi svigter os selv fordi vi nægter at lytte til og anerkende den del af os, som har brug for omsorg.
Faktisk bliver vi på en måde skamfulde så snart vi mærker et behov, fordi vi har lært at det i sig selv er forkert, at vi overhovedet har behov.
Vi nægter altså os selv noget helt essentielt og betydningsfuldt for vores eksistens. Vi er som art afhængige af andre og har slet ikke kunnet overleve alene.
Når det føles forkert og skamfuldt at have brug for andre kommer i vi problemer i kærlighedsrelationer.
Toksisk skam i parforholdet
Vi er fanget i dilemma hvor det på den ene side føles ubehageligt, forbudt og forkert at have brug for andre samtidig med at vi mærker en intens og voldsom længsel efter at blive set, mødt, hjulpet og grebet.
Vi længes sådan efter at vores partner skal kunne møde os og tage vare på os sådan som vores forældre engang skulle have gjort det. Og vi havner i smertefuld skuffelse, når vi gang på gang erfarer at det ikke sker.
Vores partner hverken kan eller skal ikke tage vare på os følelsesmæssigt i det omfang, vi har brug for. Derfor vil vi igen og igen opleve at vi ikke får en hånd af ham/hende vi elsker.
Det aktiverer samtidig en gammel vrede i os. En vrede over at dem vi elsker ikke kommer os til undsætning. En vrede over alle de gange vi som børn har oplevet ikke at få en hånd.
Men også en vrede rettet imod vores partner, fordi vi allerede på forhånd har en forventning om at blive svigtet. Vi dømmer vores partner ude i det øjeblik vi nærmer os noget følelsesmæssigt smertefuldt.
Jeg foragter både dig og mig
På den ene side har jeg har voldsomt brug for dig. Og på den anden side foragter jeg mig selv for at have brug for dig; men jeg foragter også dig, fordi jeg på forhånd forventer, at du ikke er der for mig.
Det bliver ødelæggende for relationen. For vi fælder en dom over vores partner på forhånd samtidig med at vi udskammer os selv for overhovedet at række ud.
Og vores partner fornemmer og vil naturligt nok også reagere og protestere mod den ældgamle vrede, som buldrer løs et sted indeni os eller som siver ud som passiv aggression i måden vi kommunikerer på.
Gentagne erfaringer med negativ respons bekræfter os i at vi ikke får en hånd af den som betyder allermest for os.
Det alarmerer os for fuld udblæsning. Og vi sidder fast i et destruktivt og fastlåst mønster, som slider og udmatter begge parter.
Tilsidst holder vi helt op med at kalde og havner i ensomhed og opgivenhed.
På den måde vil toksisk skam sabotere vores evne til at navigere i nære relationer og i kærlighed.
Når vi nægter os selv omsorg, rammer vi samtidig vores partner. Vi sender utydelige og modsatrettede beskeder, som vores partner ikke har en jordisk chance for hverken at forstå eller imødekomme.
Podcast til dig som har følelsesmæssige svigt med i baggagen
Skam og selvomsorgssvigt er alle eksempler på hvordan det vi har lært som børn spænder ben for vores evne til at give og modtage kærlighed.
Du kan høre meget mere i podcastserien: Er du der for mig?
