Der en stor sandsynlighed for at din partners sexlyst ikke er fraværende – men responsiv. Og her kan du netop med din respons faktisk gøre en altafgørende forskel.
Mange kvinder kan genkende den forvirring og usikkerhed, som Sara så fint og ærligt sætter ord på i seneste episode af DR-serien Gift ved første blik: Hun forstår simpelthen ikke, at de endnu ikke har haft sex?
Sara uddyber sidenhen at netop det faktum at hendes ægtemand Rasmus ikke har taget initiativet til sex betyder at hun begynder at så tvivl omkring både sig selv, Rasmus og forholdet, som ellers er startet både varmt og kærligt. Hun bliver virkelig ramt af at der ikke sker noget på den front fra hans side.
Men hvorfor er det i grunden så smertefuldt og ømtåleligt for os kvinder at opleve at vores partner, kæreste eller date undlader at initiere intimitet, erotik og sex? Og hvorfor dømmer vi, kvinder, både vores partner og os selv ude, hvis han ikke springer på os, så snart han ser vores bare ben eller smukke øjne?
Her støder vi ind den måske største og mest misvisende fordom omkring mandens seksualitet. Den lyder nogenlunde sådan her: Mænd tænker på sex uafbrudt og hele tiden. Eller: Manden tænder på sin partner spontant og gør det helt af sig selv; og derfor er det slet ikke nødvendigt overhovedet at gøre sig umage med noget som helst for at vække hans lyst.
Men antagelser som disse producerer spandevis af skam og pinefulde følelser af forkerthed hos både mænd og kvinder. For faktum er, at hver tredje mand oplever en helt anden slags sexlyst end den spontane. En lyst som ikke opstår indefra og af sig selv, men som skal vækkes til live og vokse frem af noget udefrakommende.
Denne form for lyst kaldes for responsiv sexlyst. Den skal aktiveres og opstår ikke ud af det blå og helt af sig selv. Denne form for lyst er næsten lige så almindelig som den spontane lyst. Især efter at den første hede og heftige forelskelse har lagt sig.
Det er helt individuelt hvad der skal til for at vække den responsive sexlyst. Nogle forsigtige og forsøgsvise bud kan eksempelvis være lange gode, fortrolige snakke. Det kan også være nærvær, tryg kontakt og tillid. Det kan være god tid og oplevelser sammen. En del kvinder vil netop kunne spejle sig i hvordan faktorer som disse giver dem lyst til at give den gas i sengen.
For nogle mænd kan sexlysten imidlertid også tændes af en følt oplevelse af at være fysisk stærk efter hård træning eller efter en succesfuld dag på arbejdet. Den kan endda også vækkes af fysisk afstand til partneren efter en god periode med alenetid eller tid sammen med vennerne.
Hver tredje mand oplever altså en responsiv form for sexlyst, som ikke opstår af sig selv men som skal vækkes af noget udefra. På trods af det faktum, er vi alligevel oppe imod en kulturel ide om at manden tænker og tænder seksuelt konstant og hele tiden. Selv i en moderne tid som vores er der en forventning til manden, om at han skal tage initiativet. For hvis han ikke gør det, er der noget galt. Hvis ikke med ham så i hvert fald med hende.
Problemet er at antagelser som disse producerer skam og pinefulde følelser af forkerthed hos både mand og kvinde. Mænd som ikke oplever hyppig eller spontan lyst til sex føler sig ikke som mand ‘nok’. Kvinder som enten bliver afvist eller som oplever at mandens initiativ til sex udebliver, føler sig omvendt ikke kvindelige ‘nok’. Underforstået: Hvis jeg var bare var mand/kvinde ‘nok’, ville vi have sex helt af os selv.
Det kan endda vække voldsom skam hos de kvinder, som oplever at have mere og hyppigere lyst til sex end deres mandlige partnere. Det skaber faktisk også utilstrækkelighed hos manden, som ender med at føle sig presset og forkert, fordi initiativet og lysten ikke kommer fra ham selv.
Det føles tilsyneladende stadig forkert hos både mænd og kvinder når manden ikke går forrest som et brunstigt og dampende, seksuelt væsen. Og det er simpelthen et udtryk for både chokerende og manglende viden om seksualitet.
Og det paradoksale oveni er, at mange kvindelige partnere til mænd, som har hyppig sexlyst og tænder ofte og spontant, fortæller at det bliver alt for meget eller alt for anstrengende. Så det er altså også forkert! Det er godt nok svært at leve op til idealerne og præstere til perfektion i denne verden. Og særligt i parforholdet.
Vildledende forventninger til mandens lyst og libido betyder at mange par kommer til at sidde fast i et negativt mønster hvor hun bliver desperat og usikker, og han føler sig presset og utilstrækkelig. Ene og alene på baggrund af en mangelfuld og unuanceret forståelse for og viden om forskelle i lyst. Dette mønster slås en hel del par med.
Sara beskriver i parterapien, at hun har brug for at føle sig begæret af sin partner. Men hun springer desværre direkte til konklusionen: intet initiativ er lig med ingen lyst. Og det er en skam og samtidig fuldstændigt hovedet på sømmet i forhold til den misforståelse som bliver skabt – også kollektivt og kulturelt set: For at initiativet ikke kommer fra manden er jo netop langt fra det samme som at lysten enten mangler eller er væk!
Hvis du kan genkende dig selv i desperationen, tvivlen og usikkerheden i dit eget forhold er der en stor sandsynlighed for at din partner sexlyst ikke er fraværende – men responsiv. Og her kan du netop med din respons faktisk gøre en altafgørende forskel. Det er ikke ligemeget hvordan du vælger at handle på din oplevelse af at føle dig afvist.
Frem for at gå med utilstrækkelighedsfølelsens og skammens vej, skal du vove at gå ærlighedens og nysgerrighedens vej. Ellers er du med til at cementere den onde og sexløse spiral. For at I kan bevæge jer videre forudsætter det nemlig mere detaljeret viden om, hvad der præcis kan vække din partners lyst. Men det kræver at du bider skeer med din desperation og tøjler din offermentalitet. Og det kræver at du lytter og spørger ind på måder som hverken er bebrejdende eller udskammende. For så lærer du intet og I vil stadig sidde fast i mønsteret.
Her kan det måske hjælpe dig at holde fast i at det ikke kun er din men hver tredje mand, som ikke tænder spontant og hele tiden. Din partners lyst er adskiller sig blot fra den dominerende fortælling om mandens libido. Det kan også være en hjælp for dig at huske på hvordan lystformer netop er forskellige, individuelle og kan skifte og forandre sig over tid. Vi kan derfor ikke læne os tilbage, men må holde os opdateret løbende og udfolde den specifikke viden om netop ham vi gerne vil elskes af og med.
Når du føler dig afvist og længes efter sex skal du turde tage samtalen med din partner om, hvad han/hun mærker og oplever omkring sin sex lyst. Hvilke erfaringer har han/hun gjort sig med lysten? Hvornår og i hvilken situation har der været en snert af lysten? Var det noget du gjorde, I gjorde sammen, for hinanden eller måske hver for sig? Du skal virkelig spidse ører. For det kan faktisk vise sig at være småbitte, helt fjollede og tilsyneladende helt fuldstændigt ubetydelige ting eller handlinger, vi slet ikke er opmærksomme på, men som kan vise sig at kunne få gnisterne til enten at springe – eller kvæles.
Vi skal altså driste os til at tale med vores partnere om hvad der tænder dem. Men også om hvad der tænder dem helt af. Hvis vi tør. Og det skal vi turde. For også den samtale er både al guld – og lidenskab værd.
Sex er alles ansvar. Både mænd og kvinder. Vi skal derfor gøre os umage med at undersøge og fortælle om hvad, der tænder og slukker os selv og hinanden. Hvis vi enten tier, fortrænger og ignorerer vores længsler eller hvis vi presser, dømmer og tørrer ansvaret for kyskheds katastrofen af på vores partnere, ender vi med at slukke både os selv, parforholdet – og vores mænd.
