Parrådgivningen Nordsjælland

Dysfunktionelle relationer

Parrådgivningen Nordsjælland tilbyder specialviden til dig der kæmper med kærligheden og den trygge kontakt i nære relationer

Voksne børn af narcissistiske forældre

Følelsesmæssig afpresning og destruktive mønstre 

Du er hverken forkert eller alene om at kæmpe med kærligheden

af Martine Skov, psykolog og parterapeut med speciale i dysfunktionelle relationer

Det føles fuldstændigt fortvivlende, udmattende og ulykkeligt at føle sig låst fast i destruktive mønstre med sin partner. Oveni kommer skammen, som overbeviser dig om, at du er både mislykket og forkert. Men du er ikke forkert, fordi du kæmper med kærligheden. Og du er bestemt ikke alene om det. Det er faktisk mere udbredt, end du tror. Vi er mange, som oplever udfordringer både med parforhold og nære relationer.

De fleste af os vil blive tiltrukket af partnere, som trigger de sår vi har med i bagagen. Fordi det føles både velkendt og “trygt”. Derfor er det også helt uundgåeligt, at vi bliver både ramte og rædselsslagne i tilspidsede situationer sammen med vores partner. Men parforholdet er samtidig et helt unikt rum for udvikling og følelsemæssig modning. Fordi vi netop har muligheden for øve os i at blive mødt og møde hinanden på måder, som kan få vores gamle sår til at hele. 

En del holder fast i, at de ikke ønsker at komme deres partner i møde før de har mærket en ændring hos ham/hende. Sådan et regnskab har ingen vindere. Når du lærer selv at tage ansvar for din egen biks, vil det omvendt kunne forandre jeres relation helt grundlæggende. Hvis du beslutter dig for at tage de første skridt hjælper du samtidig din partner i en ny og udviklende retning. Har din partner ikke mod på samtalerne kan du alligevel arbejde med jeres relation i et individuelt forløb.

Forudsætningen for at skabe forandring er altså, at du skal være klar til at se din egen adfærd efter i sømmene. Negative erfaringer fra opvæksten skaber negative forventninger, som udmønter sig i handlinger, som igen vil bekræfte os I at vi bliver svigtet af dem, vi holder af. Du vil med dine antagelser og adfærd derfor samtidig sætte rammen for hvilken respons og dynamik, som kan opstå sammen med din partner. Dine tolkninger bliver nemlig definerende for hvordan du møder din partner og hvilke muligheder han/hun har for at møde dig.

De fleste af os er ikke altid opmærksomme på forskellen på det, vi mærker indeni og det, vi viser udadtil. Derfor kan det være hjælpsomt og indsigtsgivende at blive opmærksomme på, hvordan vores automatiske reaktioner og indgroede vaner spænder ben for at opnå det, vi længes efter. Derfor bliver det helt afgørende af blive bevidst om, hvad du selv bringer til bordet og hvad effekten af dette er på jeres fælles dynamik:

Hvad inviterer du din partner til med din respons og med dine reaktioner?

Hvilke muligheder for respons efterlader du din partner med, når du handler, som du gør?

I samtalerne undersøger vi hvilken dynamik, som opstår bagom ryggen på jer. Og som samtidig bliver fuldstændigt styrende og undergravende for samspillet imellem jer. Vi vil udfolde mønstrene imellem jer og undersøge hvilke overlevelsesstrategier i hver især gør brug af og som samtidig betyder, at I fastholder hinandens overlevelsesadfærd. I skal træne at lykkes med at træde væk fra at dømme hinandens forsøg på overlevelse. I skal øve jer i at opdage hvordan I hver især er ansvarlige for at udvikle nye og mere hensigtsmæssige måder at række ud til hinanden på. 

Dette forudsætter en indsigt i de dysfunktionelle strategier, som I hver især benytter jer af, når tingene bliver svære at stå i. For du og din partner holder liv i dysfunktionaliteten på hver jeres måde. Og det har I gode grunde til at gøre – begge to.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig/jer med at lykkes med kærligheden! 

Martine Skov er psykolog og parterapeut med speciale i dysfunktionelle relationer